Behandlinger

Vi fremstiller kroner og broer i keramik, metal-keramik og guld. I tilfælde med misfarvede, knækkede eller meget fyldte fortænder kan porcelænsfacader være en kosmetisk tilfredsstillende behandling. I samråd med tandlægen planlægges, hvad der er den bedste løsning i dit tilfælde. Vi har et tæt samarbejde med meget dygtige danske og udenlandske tandteknikere, som udelukkende bruger materialer af høj kvalitet.

Vi kan også tilbyde scannede aftryk til fuldkeramiske kroner, fræset på Dansk laboratorie med betydelig kortere ventetid.

29. juli 2022

Vi behandler både lette og svære tilfælde af parodontose. Parodontose er en infektiøs sygdom, der desværre rammer mange mennesker. Parodontose forårsages af bakterier og tandsten, som har fået lov til at sidde på tændernes overflade, hvorved tændernes knogle opløses. I værste tilfælde kan tænderne mistes. Patienternes symptomer (f.eks. forøget blødningstendens ved tandbørstning) er ofte ganske lette, hvorfor det er vigtigt at søge hjælp ved mistanke om parodontose.

29. juli 2022

Et implantat er en kunstig rod, som kan indsættes i kæbeknoglen. Implantater, der er fremstillet af metallet titanium, erstatter en enkelt mistet tand eller indgår i en bro. Implantater bruges også som forankring af tryklåsproteser. Efter indsættelse af et implantat, kommer der en helingsperiode inden tandlægen kan lave en fastsiddende tanderstatning. Den kirurgiske del af behandlingen udføres af Charlotte eller der henvises til specialtandlæge i kirurgi og implantatbehandling.

29. juli 2022

Vi udfører selv nødvendig kirurgi på klinikken. Herunder hører fjernelse ef visdomstænder, parodontalkirurgi inkl. knogleopbygning og membranbehandling samt indsættelse af implantater eller der henvises til specialtandlæge i kirurgi.

29. juli 2022

Proteser anvendes til at genoprette bidfunktion og kosmetik i tandsættet i tilfælde af manglende tænder. Vi fremstiller delproteser og helproteser samt proteser, der fæstnes på implantater og tryklåse.

29. juli 2022

Ønsker du lysere tænder, foretager vi tandblegning både som klinikblegning og som hjemmeblegning. På klinikken anvendes naturligvis kun kvalitetsprodukter. Vi rådgiver gerne om muligheder og metode.

29. juli 2022

Mange mennesker lider af spændingshovedpine pga. tænderskæren og tandpres. Dette kan ofte afhjælpes med en bidskinne i hård akryl. Samtidig kan en bidskinne beskytte tænderne mod slid. Vi vurderer i det enkelte tilfælde, hvilken type bidskinne der er optimal.

29. juli 2022

En rodbehandling vil være nødvendig når nerven i en tand dør. Det kan opstå akut med voldsomme smerter- eller man kan opdage en allerede død nerve på et røntgenbillede, hvor man ofte vil kunne se betændelsen i knoglen omkring tandens rodspids.

Begge tilfælde kræver, at man lukker op til nerven inde i tanden og omhyggeligt fjerner det døde væv inde i tanden, renser og skyller tandens indre og forsegler de tomme kanaler. Herefter lukkes tanden til med en plastfyldning og tanden skal have lov til at hele.

En rodbehandlet tand mister sin “spændstighed” og kan blive mere sprød og derfor have større risiko for fraktur, end tænder med intakt nerve. Derfor anbefaler vi altid en krone, på en rodbehandlet tand efter opheling.

29. juli 2022

Åbningstider

Mandag-tirsdag 8.00-17.00
Onsdag 8.00-16.30
Torsdag 8.00-16.00
Fredag 8.00-14.00

Adresse

Tandlægerne i Taastrup
Taastrup Hovedgade 56, 2. sal
2630 Taastrup

Kontakt

Telefon +45 43719070

Telefontider

Mandag-onsdag 8.00-15.00
Torsdag-fredag 8.00-13.30

Uden for åbningstiderne se Akut behandling

© Copyright 2024 ― Tandlægerne Taastrup Hovedgade 56 I/S ― VAT/CVR DK 30105303